Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvad er ordblindhed?

Ordblindhed er en varig funktionsnedsættelse, som medfører, at man har svært ved at koble bogstav og lyd. Derfor har man sværere ved at lære at læse og stave end  andre mennesker. Der er stor forskel på graden af ordblindhed og hvilke hjælpemidler man har behov for. Nogle ordblinde er dygtige læsere, mens andre har brug for oplæsningsprogrammer. Det er vigtigt at huske på, at ordblindhed er en indlæringsvanskelighed, men bestemt ikke er en indlæringsumulighed.

Du kan læse meget mere om ordblindhed på ordblindhed.dk

Hvis du har mistanke om, at din elev/dit barn er ordblind, så kontakt din skoles læsevejleder. De kan hjælpe med afdækning af vanskeligheder og den fremadrettede indsats.

Den nationale ordblindetest kan tages fra marts-juni fra og med 3. klassetrin. Forældre kan retsmæssigt kræve en ordblindetest på deres barn, fra marts på 4.klassetrin. Der er ikke krav om, at det skal være med den nationale ordblindetest. Det er skolens vurdering.