Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Byrådsmøde for elevråd

Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik for Vesthimmerlands Kommune blev vedtaget den 19. december 2019 i Byrådet. I den forbindelse er det godkendt at etablere et årligt byrådsmøde for elevråd i folkeskolerne, privatskolerne og friskolerne. En gang årligt i november måned, sender hver skole to elever til at deltage i ”Byrådsmødet for elevråd”.  Hvert elevråd har inden mødet indsendt et forslag, der kan fremme arbejdet med det aktuelle tema fra Børne- og Ungepolitikken.

Emnet i Børne- og Ungepolitikken, der skal nyde fremme i skoleåret 2021-2022. er: Et attraktivt børne- og ungemiljø. Under dette emne står: Vi vil, at der er plads til alle og ingen skal udelukkes fra fællesskabet. Vi vil, at alle børn og unge oplever, at de har medindflydelse på og involveres i udviklingen på børne- og ungemiljøet. Vi vil, at børn og unge på sigt får lyst til selv at bosætte sig i Vesthimmerlands Kommune. 
Til udmøntningen af det eller de forslag fra eleverne, der får fleste stemmer, er der afsat 75.000 kr.

Kontaktperson: Lene Juel Petersen, ljp@vesthimmerland.dk